Vi fik super gode pladser, vi sad ved bordet tættest på scenen og jeg var fuldstændig solgt da Jascha Richter kom ind på scenen.
Under koncerten følte jeg at han kiggede på mig flere gange, men det er sikkert bare fordi jeg er så vild med ham.
Efter pausen, som varede 30 minutter skulle han synge en ørehænger "I´m Gonna Be Around" og der skulle han ned blandt publikum.... jeg sad nærmest og krummede tæer, for jeg ville bestemt ikke synge. Jeg er så dårlig til at være i rampelyset :s
Jascha kom tættere og tættere på os og til sidst rakte han hånden ud efter mig!!
MIG!!? - jeg blev så paf at jeg begyndte at ryste vildt på hovedet... (jeg store kraftidiot!)
Jascha gik videre og mit "øjeblik" var forbi...
Lars skraldgrinede, nærmest hele vejen hjem var jeg totalt skuffet over mig selv!
Det var en kæmpe stor oplevelse, også selvom jeg ikke fik sunget for Jascha Richter :)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hit med en kommentar :o)